Det er højeste mode for tiden at se reklamer over hele nettet, og det har de fleste efterhånden vænnet sig til. Man bliver tilbudt software afhængig af hvilke sider man søger på, og det er ganske fornuftigt man modtager relevante reklamer når man bavæger sig rundt inden for et område.

Til tider får man popup-reklamer for produkter der enten ikke virker eller bliver solgt på en forkert baggrund. Der findes adskillige programmer der sælges udelukkende på baggrund af en "online-scanning" foretaget fra en tilfældig pop-up på en webside. "Warning, we found a virus, click here to remove it now!" er ikke sjælden. De fleste ved godt pop-up vinduer som regel kun er en reklame, men idéen med "reklamen" er at skræmme folk til at købe et stykke ubrugeligt software. Software i sig er enten et hoax der ikke laver noget, alternativt ondsindet kode der kan nappe bank-oplysninger eller tilsvarende information.

Om man er ny eller garvet på internettet, kan det være en udemærket idé at klikke med forsigtighed, for ikke at få installeret obskure programmer der ødelægger mere end de gavner. For en fuld liste over de aktuelle produkter, følg da linket her: http://en.wikipedia.org/wiki/List_of_fake_anti-spyware_programs#Partial_list_of_rogue_software

Og hold øje med nettet, det er fyldt med huller!