|
Det er blevet moderne at sælge ubrugelige annoncer til virksomheder, de fleste af disse er efterhånden blevet stoppet, men nu har fuskerne fundet nye ubrugelige varer at sælge, domæner. De ringer rundt til virksomheder og advarer om at der er blevet udvist interesse for domæner der kan have relevans for virksomheden, de tilbyder derefter at opkøbe disse domæner for virksomheden. Sig nej fra starten, de tilbyder ikke en gyldig service, og hvis du får noget ud af det, er det ubrugelige domæner som ikke er ved at blive købt af andre. Det er fusk på linie med annoncehajerne. Som altid, får du tilbudt noget i telefonen der lyder godt, så inviter dem forbi til en snak, eller forhør dig om samme service hos en alternativ leverandør, for at sikre dig det er en reel løsning og ikke et problem du får købt. |
